lørdag den 26. maj 2007

Jagtvej 69

Bydelen Nørrebro har mistet et mindesmærke som har haft stor betydning for bydelens historie og kultur, ikke mindst pga. de sidste 24 år som alternativt ungdomskulturhus.

Huset stod færdig i 1897 og fungerede som samlingssted for den spirende arbejderbevægelse. Det er bygget af arbejderklassen.
Den tyske socialist og senere socialdemokrat og kommunist, Clara Zetkin grundlagde kvindernes internationale kampdag 8. marts i huset, under Den Andre Internationale, som i 1910 blev afholdt i huset.

Store personligheder som Vladimir Lenin og Rosa Luxemburg har holdt taler i den store sal i huset.

Foruden den historiske værdi, har huset en unik koncertsal, med en stor scene, et fantastisk gipsloft med stuk, en stor balkon og højt til loftet. Akustikken i salen er unik. Bygningens arkitektur er præget af måden at bygge forsamlingshuse på den tid, den er praktisk og funktionel med to brede trappe op til hver ende af salen. Der findes ikke mange eksempler tilbage på den type "folkelig" arkitektur i København i dag.


Håndværker - colic-help - skate - planetarisk - lazar