søndag den 4. november 2007

Zombie

Resident Evil skal ingen ende tage... Endnu engang er verden ved at gå under. På flugt fra zombieer, prøver en lille gruppe af de få overlevende på jorden, at udslette en virus og redde verden fra - ja ikke os selv denne gang.
Men- filmen hedder Extinction og kommer i biografen fra den 9. november. Trailer kan ses online.
Resident Evil Extinction

Politiløgne

Ungdomshusets rydning 1. marts

Alle erklæringerne om den fredelige og hurtige rydning af Ungeren var løgne: Den varede 50 minutter og var overordentlig brutal

Danskerne blev ofre for en kynisk og veltilrettelagt løgnekampagne i medierne, da Jagtvej 69 blev ryddet. Den var ikke overstået på 5 minutter: I næsten en time brugtes knipler og slag, massive mængder af tåregas og vandkanoner for at nedkæmper aktivisterne, der forsvarede huset. I alt blev 36 arresteret – en 20-årig tysker måtte først bevidstløs køres på hospitalet.

Den første omfattende skildring af, hvad der egentlig foregik i Ungeren om morgenen den 1. marts kan læses i Politiken fra søndag den 22.april, hvor fire af de unge i huset giver deres beretninger, som tegner et helt andet billede end det, der mens tingene skete blev lagt frem for offentligheden i en politistyret version, bl.a. formidlet af TV2News.

Politiets to medietalsmænd Flemming Steen Munch og Per Larsen tegner et billede af en operation, der var overstået på fem minutter og stort set uden brug af magt. Politidirektør Hanne Bech Hansen sagde om rydningen: - Det foregik let og elegant.
Det varede tværtimod en lille time, og der anvendtes massive mængder af tåregas med langtidsskadevirkninger på dem, der udsættes for det (ikke mindst i lukkede rum), vandkanoner sprøjtet direkte på aktivisterne og knippelslag overalt.

Journalist Ditte Marie Nielsen, der var i Ungdomshuset for at lave en dokumentarfilm, siger bl.a. til Politiken:
- Politiet slår døren op og kommer væltende ind med rejste knipler. De slår, slår, slår og slår og folk bliver ødelagt, som politiet slår sig igennem rummet. Jeg ser hurtigt to blødende hoveder, det ene går til jorden.


Håndværker - colic-help - skate - human illusion - farts

Chokoladeindlæg

Det er blevet tid til at skrive om chokolade, som ikke er light. Maltesers for at være eksakt. De giver nemlig en tur til New York til den som laver den sjoveste, kreativeste, og bedst ratede film om pigesjov, der også har deres produkt med i kikkerten. Mon ikke drengesjov er velkomment også?

lørdag den 3. november 2007

Bymuseum ikke hørt.


Ifølge museumsloven skal museer og myndighederne samarbejde om bevaringsværdige interesser.
Selv om både kvinde- og arbejderbevægelsen har haft historiske øjeblikke i huset, har Københavns Kommune ikke skønnet det nødvendigt at høre Københavns Bymuseum.

»Vi er ikke blevet hørt eller har fået nogle henvendelser direkte. Jeg kan ikke sige, hvad vores reaktion ville være, for vi har ikke foretaget en konkret vurdering af bygningen. Men vi ville nok ikke direkte anbefale en fredning. Vi kan fortælle politikerne om bygningens historie, og så må det være op til politikerne«, siger direktør Jørgen Selmer til Politiken.dk

Historiske interesser på Jagtvej 69.
Bymuseets direktør understreger, at Bymuseet ikke bliver hørt om alting, og at Jagtvej 69 sagen er exceptionel, fordi der er gået så meget politik i den. Men hvis det nuværende Ungdomshus skal bevares, skulle det være for at bevare en del af kvinde- og arbejderbevægelsens historie.

»Det er jo det, der er de historiske interesser i bygningen. Det er ikke den arkitektoniske kvalitet. Det er den historie, der knytter sig til, og det er da også det, jeg går ud fra, at man politisk forholder sig til, når man skal vurdere de forskellige hensyn«, siger Jørgen Selmer fra Bymuseet.

Huset på Jagtvej er et af fire forsamlingshuse, som arbejdsbevægelsen byggede, da myndighederne i 1850’erne gjorde livet surt for restaurationsejere, som lagde lokaler til faglige aktiviteter. Det blev færdigbygget i 1897 og er det eneste, som i dag eksisterer i sin oprindelige form.


Håndværker - colic-help - skate - solpletter - area51

onsdag den 31. oktober 2007

Bloggerwave

Bloggerwave - Dette er et betalt indlæg. Dette indlæg indbringer mig den nette sum af Dkr. 50,-. Hvis du mener at det er godt betalt, set i forhold til hvad jeg har ydet, så tøv ikke. Du kan da også tjene penge på din blog. Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig Bloggerwave, tilmelde din blog, vente på accept og gå igang.

bloggerwave

fredag den 26. oktober 2007

Indlæg sendt til Nørrebro Avis af Morten Kabell og Johanne Schmidt-Nielsen

Siden Socialdemokraterne solgte Ungdomshuset i år 2000 har det gamle arbejderparti forsøgt mange krumspring for at bortforklare deres ansvar.

Således også den socialdemokratiske folketingskandidat Lars Gaardhøj, der forsøger at kaste hele ansvaret over på Faderhuset og Ruth Evensen i sit indlæg i nærværende avis 26. september.

Guderne skal vide, at Ruth bærer sin tunge del af ansvaret for den situation vi står i. Men når Lars Gaardhøj skriver, at det er umuligt for Københavns Kommune, at give de unge et nyt hus, så er det usandt.

27. marts 2007 foreslog Enhedslisten i Borgerrepræsentationen, at kommunen overdrog en konkret bygning til en fond, der skulle stå for etableringen af et nyt ungdomshus. Denne model er godkendt af Ritts egne embedsmænd. Københavns Kommune kan godt yde støtte til en fond fordi ungdomsaktiviteter er et kommunalt anliggende.

Det er også værd at holde fast i, at København faktisk havde et velfungerende Ungdomshus på Jagtvej69 i 25 år.

Ungdomshuset var en aktiv del af lokalmiljøet på Nørrebro og arrangerede alt fra børneteater til punk-festivaler. På Jagtvej 69 blev der taget socialt ansvar, og der var plads til mennesker, der har svært ved at finde rum i de øvrige kommunale tilbud. Og Ungdomshuset blev støttet af kommunen.

På trods af at dette åbenbart er ulovligt ifølge den nuværende overborgmester, så er ingen af hendes forgængere blevet sigtet for noget kriminelt i den forbindelse.

Det er altså ikke juraen, men den politiske vilje, der mangler.

Den dag det kongelige danske socialdemokrati indser, at det var tåbeligt at sælge Jagtvej 69 til den kristne sekt, så stiller Enhedslisten gerne op og hjælper med at finde et nyt Ungdomshus. Desværre blokerer Ritt og partikammeraterne endnu for en løsning.


Håndværker - colic-help - skate - taliban - 911

tirsdag den 9. oktober 2007

Oddset på nettet

Er du interesseret i fodbold? Sport i almindelighed? Damers dårlige kommentarer vedrørende sportsbegivenheder? Så er du vel en rigtig drengerøv. Heldigvis er der lige åbnet et nyt site på nettet, som lige er tilegnet alle os drengerøve. Velkommen til kød generator, sportsklip m.m. Vær med i konkurrencen om et pizza gavekort til en værdi af 5000,- og få en pizza opkaldt efter dig!!

www.derersaamegetkvinderikkeforstaar.dk

Historie

Bygningen blev indviet 12. november 1897 som Folkets Hus. Stedet var den spirende arbejderbevægelses fjerde forsamlingshus i København og lagde bl.a. hus til den anden internationale kvindekonference d. 26. august 1910, hvor de deltagende 130 kvinder fra 16 lande bl.a. startede traditionen med Kvindernes internationale kampdag, ganske som også Kvindeligt Arbejderforbund blev stiftet i huset, der også har haft besøg af både Lenin og Rosa Luxemburg. Adskillige demonstrationer og møder mod arbejdsløsheden er i tidens løb udgået fra huset; f.eks. Stormen på Børsen i 1918, der blev arrangeret af anarkister og er blevet fremhævet af nutidens autonome som en vellykket aktion.


Graffitien hos naboen (nu fjernet)Gennem 1950'erne var det fortsat hovedsageligt arbejderbevægelsens afdelinger, foreninger og forbund, der lejede sig ind i huset, selv om alskens andre forskellige aktiviteter også foregik i huset - bl.a. boksestævner og afdansningsballer. I 1956 blev det nedslidte hus aflastet, da det nye Folkets Hus (i dag spillestedet Vega) blev indviet på Vesterbro.


Håndværker - colic-help - skate - betya - ayteb

onsdag den 26. september 2007

Sony Ericsson, w580i

Sony Ericsson, w580i er en walkman mobiltelefon med shake control, hvilket tillader dig at skifte sang blot ved at ryste telefonen. Når du køber en w580i medfølger der et sæt stereo hovedsæt, samt alt hvad du behøver for at få din musik fra computeren til telefonen. Tilslut, vælg og overfør - så simpelt er det.

Sony Ericsson w580i

Skyldneren


Se godt på hende.
Nuvel, det er ikke hende, der har væltet byen, MEN det er uden sidestykke hende, der har været årsag til en LAAANG række uroligheder, samt den almene borgers tryghedsfornemmelse i dagligdagen.
Når det nu alligevel viser sig at hun ikke er interesseret i huset, burde man overveje om hun ikke burde stævnes, eller endda stenes.
Tænk hvor mange millioner hendes latterlige livssyn og stædighed har kostet samfundet og dermed skatteyderne.
SKYLDNER Nr. 1


Håndværker - colic-help - skate - tsunamisikre huse - cambodia

torsdag den 13. september 2007

Et godt opråb


Reklameplads købt og betalt af Grå Blok, men Politiken valgte at få det fjernet i det tidsrum demoen opholdt sig på Rådhuspladsen. En svinestreg uden sidestykke. Føj!

PENGENE TILBAGE!


Håndværker - colic-help - skateboard - . - islam

onsdag den 5. september 2007

Pressemeddelse – Forældre Mod Politibrutalitet – 4.9.2007.

Indtrykkene har nu lagt sig efter en lang lørdag nat på Nørrebro.

Vi vil gerne udtrykke stor sympati for nørrebroborgerne, som naturligt er dybt frustrerede over den voldsomme reaktion fra vrede unge, der manifesterede deres vrede med barrikader, bål, rudeknus, sten- og flaskekast.

Vi blev stoppet flere gange i nattens løb af vrede ”nørrebroere” og blev bedt om ”få styr på de unge” eller med vrede over, hvorfor vi alene observerede politivold og ikke de unges ”vold”.

Vi har stor forståelse for at det kan være svært, når man står midt i bål og brostenskast og dagen derpå, at se hvorfor vi mener, at det er politiet der skal observeres – men vi må understrege - på baggrund af mange grimme oplevelser omkring politiets arbejdsmetoder både ved fredelige og mindre fredelige demonstrationer/aktioner - at foreningens fokus er retssikkerheden i Danmark og vigtigheden af at politiet ikke tyr til unødig vold og magtanvendelse uanset situationen – magten er tredelt og anholdte, evt. skyldige, skal dømmes og straffes i vores retssystem - ikke af politiet eller i politiets varetægt!


Hvor vi befandt os, handlede politiet nogenlunde acceptabelt lørdag nat, men der forekom stærkt kritisable situationer…

- politiet advarede ikke (som de skal, så folk har mulighed for at komme væk) før de med ca. 15 stærke tåregasgranater prøvede at stoppe demonstrationen på Nørrebrogade på vej mod Folkets Park!

- ved politiets aktion mod de unge der stod i Griffenfeldsgade – kørte politiet hurtigt ned af gaden fra Nørrebrogade – sprang ud af vognene og løb efter de unge der hurtigt forsvandt i alle retninger… et par stykker løb ikke så hurtigt – blev løbet op af politifolkene der spændte ben for dem så de røg hen af asfalten og anholdtes voldsomt, med slag. En ung pige så meget dårlig ud efter denne omgang og var øjensynligt så medtaget at hun af politiet fik lov at stå op i stedet for at ”sidde i futtog” sammen med de andre.

- ved samme anholdelse, blev en ung mand i strips (plasthåndjern) først sat ind i mandskabsvognen, for derefter, voldsomt, at blive hevet ud igen, smidt på jorden(på maven), hvorefter en politibetjent stillede sig med sine støvler på hver sin side af hans hoved, så han med næsen ned i asfalten ikke kunne bevæge sit hoved – dette pågik i et godt stykke tid.

- selvom politiet i flæng anholdte dem de kunne få fat på, fik mange af de anholdte intet at vide om deres sigtelse, anholdelsestidspunkt eller rettigheder.

- vi mødte en ung mand, i Stengade, som var meget omtåget efter at være blevet
ramt af en tåregasgranat i baghovedet. Vi mistede dog kontakten med ham, da politiet ankom til Stengade og folk spredtes for alle vinde.

Ud fra et retssikkerhedsperspektiv er det nødvendigt at erkende, at problematikke omkring Ungdomshuset er et politisk anliggende og ikke et politianliggende.

Med stor bekymring ser vi til, at de ansvarlige som sidder inde med midler og muligheder for at løse dette problem - politikerne i Københavns Kommune – stadigvæk formår at ”stikke hovederne i jorden” uden at finde andre løsninger end at lade politiet tage ”skraldet” .

Kreativiteten må findes frem nu for at stoppe denne endeløse ”krig” mellem politiet og de unge med store omkostninger for alle parter til følge.


Håndværker - colic-help - skate - bohr - monkey owns tigers

tirsdag den 14. august 2007

ungerens historie

Københavns kommune måtte købe huset af foreningen Tingluti for at kunne give brugsretten til de unge.

Det var meningen, at der skulle dannes en forening, men det skete aldrig.

Det var meningen, at en kontaktgruppe skulle stå for kontakten til kommunen, men denne gruppe forsvandt.

I 90'erne begyndte autonome bevægelser at vinde indflydelse i huset.

Efter en brand i 1996 forsøgte kommunen første gang at lukke huset pga. skaderne. De unge gik selv igang med at reparere skaderne, fik dem godkendt af myndighederne, og en aftale om drift blev indgået med KUC (http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8benhavns_Ungdomscentre) i 1997.

I 1998 bryder KUC aftaler om drift.

I 1999 angribes huset af hussvamp og den DAVÆRENDE kommune beslutter at sælge huset. (Bemærk at dette skete længe før Ritt og Bondam kom til magten)

Ungdomshuset hænger et banner op:

"Til salg sammen med 500 autonome, stenkastende voldspsykopater fra helvede"


Huset blev besat i 1982.

Allerede dengang truer de altså med vold.

I 2000 sælges huset til Human A/S, der overtager driften.

I 2001 køber faderhuset alle aktier i Human A/S og overtager dermed huset. De opsiger aftalen om brugsret.

Og det burde have været enden på historien. De unges aftale var opsagt. Men måske var det for meget forlangt at 500 autonome, stenkastende voldspsykopater fra helvede ville stå ved deres underskrift ?

Alligevel skulle der gå 6 år. Mange af de dengang unge er sikkert blevet voksne, eller i det mindste knap så unge, siden. Og Ritt Bjerregaard er den 3. borgmester siden huset blev solgt.

Alle demokratiske spilleregler er blevet fulgt, så vidt jeg kan se. De eneste, der har brudt aftaler, er de unge.

Og jeg kan ikke sige det ofte nok: Trods alt dette blev de tilbudt et nyt hus. Det kostede 12 millioner. De ville betale en krone. Nul handel. Men de kunne have betalt 12 millioner og fået huset. Og de havde 12 millioner liggende hos fonden.

De unge og deres sympatisører mener, at hele skylden ligger hos kommunen. Det ville klæde dem at se indad og se hvordan de selv har båret sig ad under hele forløbet. Ikke kun i årene efter salget, men også i årene før det blev solgt. Der er alt for mange brudte aftaler.

Der bør desuden gælde samme retningslinier og principper for disse unge, som for alle andre i et demokratisk samfund. Jeg mener naturligvis, noget for noget. Hvis man vil have et hus, må man finde et kompromis, og selv give noget. Man kan ikke kræve at modparten accepterer alle krav, uden at man selv accepterer ét eneste modkrav.

Desværre fik de unge ret, da de i 1999 proklamerede, at de var 500 autonome, stenkastende voldspsykopater fra helvede. Det har de seneste dages begivenheder i allerhøjeste grad bekræftet.


Håndværker - colic-help - skate - rendoghop - creationIII

torsdag den 19. juli 2007

Kommentar af Peter Sjølin

De autonome er et klart produkt af socialimens 68-pædagogik, hvor børnene har kunnet gøre hvad der passede dem uden at skænge resten af samfundet en tanke.

Forældrene til de fængslede autonome skulle få lov til at betale for hærværket skabt af de autonome, kort og godt fordi de ikke har opdraget børnene til at respektere grundlovens paragraf om privatejendomsret.

Jeg mener kort og godt at de autonomes opførsel siden huset blev overtaget af HUMAN A/S har været af en karakter som burde være nok til tvangsfjernelse fra forældrene.


Håndværker - colic-help - skate - game - nano

fredag den 29. juni 2007

Kommentar af Boris Andersen

At partier på venstrefløjen bliver ved med at tale for et nyt Ungdomshus af typen Jagtvej 69, er mig en gåde.

Jeg tilhører selv venstrefløjen (medlem af kommunistisk parti i Danmark) og kan ikke se noget som helst venstreorienteret i den anakistiske tankegang som præger de tidligere bruger af Ungdomshuset.

De er modstandere af Kapitalismen, hævder de, men hvad er de egentlig for, andet end uro, hærværk og ballade?

Med deres sorte flag og bannere med dødningehoveder får de mig mest af alt til at tænke på SA-korpset i tredivernes tyskland. Nåe ja de er også voldsomme tilhængere af veganermad, for det er jo noget så reaktionært i at nyde en god bøf. Var der ikke noget med at Hitler var vegetar?

Håndværker - colic-help - skate - aster - movie

lørdag den 16. juni 2007

Kvinders kampdag og Folkets hus

Mindst en gang har huset hørt historiens vingesus på enddog meget nært hold. I 1910 tog nemlig socialistiske og faglige repræsentanter fra 17 lande første spadestik til det, der i dag er kendt som Kvindernes Internationale Kampdag, i huset på Jagtvej 69. En af deltagerne var socialdemokraten Nina Bang, der senere blev verdens første kvindelige minister.

Det har blandt andet fået Kvinderådet til at erklære det daværende Folkets Hus på Jagtvej 69 »som en overset bygning i den danske historieskrivning og i forhold til de danske kvinders kamp for frihed og demokrati«.

I 1978 fik Brugsen forbud mod at rive huset ned på grund af dets historiske værdi, og i 1982 flyttede de nuværende brugere ind i lokalerne.


Håndværker - colic-help - skate - illusion - farttravel

lørdag den 26. maj 2007

Jagtvej 69

Bydelen Nørrebro har mistet et mindesmærke som har haft stor betydning for bydelens historie og kultur, ikke mindst pga. de sidste 24 år som alternativt ungdomskulturhus.

Huset stod færdig i 1897 og fungerede som samlingssted for den spirende arbejderbevægelse. Det er bygget af arbejderklassen.
Den tyske socialist og senere socialdemokrat og kommunist, Clara Zetkin grundlagde kvindernes internationale kampdag 8. marts i huset, under Den Andre Internationale, som i 1910 blev afholdt i huset.

Store personligheder som Vladimir Lenin og Rosa Luxemburg har holdt taler i den store sal i huset.

Foruden den historiske værdi, har huset en unik koncertsal, med en stor scene, et fantastisk gipsloft med stuk, en stor balkon og højt til loftet. Akustikken i salen er unik. Bygningens arkitektur er præget af måden at bygge forsamlingshuse på den tid, den er praktisk og funktionel med to brede trappe op til hver ende af salen. Der findes ikke mange eksempler tilbage på den type "folkelig" arkitektur i København i dag.


Håndværker - colic-help - skate - planetarisk - lazar