Det var meningen, at der skulle dannes en forening, men det skete aldrig.
Det var meningen, at en kontaktgruppe skulle stå for kontakten til kommunen, men denne gruppe forsvandt.
I 90'erne begyndte autonome bevægelser at vinde indflydelse i huset.
Efter en brand i 1996 forsøgte kommunen første gang at lukke huset pga. skaderne. De unge gik selv igang med at reparere skaderne, fik dem godkendt af myndighederne, og en aftale om drift blev indgået med KUC (http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8benhavns_Ungdomscentre) i 1997.
I 1998 bryder KUC aftaler om drift.
I 1999 angribes huset af hussvamp og den DAVÆRENDE kommune beslutter at sælge huset. (Bemærk at dette skete længe før Ritt og Bondam kom til magten)
Ungdomshuset hænger et banner op:
"Til salg sammen med 500 autonome, stenkastende voldspsykopater fra helvede"
Huset blev besat i 1982.
Allerede dengang truer de altså med vold.
I 2000 sælges huset til Human A/S, der overtager driften.
I 2001 køber faderhuset alle aktier i Human A/S og overtager dermed huset. De opsiger aftalen om brugsret.
Og det burde have været enden på historien. De unges aftale var opsagt. Men måske var det for meget forlangt at 500 autonome, stenkastende voldspsykopater fra helvede ville stå ved deres underskrift ?
Alligevel skulle der gå 6 år. Mange af de dengang unge er sikkert blevet voksne, eller i det mindste knap så unge, siden. Og Ritt Bjerregaard er den 3. borgmester siden huset blev solgt.
Alle demokratiske spilleregler er blevet fulgt, så vidt jeg kan se. De eneste, der har brudt aftaler, er de unge.
Og jeg kan ikke sige det ofte nok: Trods alt dette blev de tilbudt et nyt hus. Det kostede 12 millioner. De ville betale en krone. Nul handel. Men de kunne have betalt 12 millioner og fået huset. Og de havde 12 millioner liggende hos fonden.
De unge og deres sympatisører mener, at hele skylden ligger hos kommunen. Det ville klæde dem at se indad og se hvordan de selv har båret sig ad under hele forløbet. Ikke kun i årene efter salget, men også i årene før det blev solgt. Der er alt for mange brudte aftaler.
Der bør desuden gælde samme retningslinier og principper for disse unge, som for alle andre i et demokratisk samfund. Jeg mener naturligvis, noget for noget. Hvis man vil have et hus, må man finde et kompromis, og selv give noget. Man kan ikke kræve at modparten accepterer alle krav, uden at man selv accepterer ét eneste modkrav.
Desværre fik de unge ret, da de i 1999 proklamerede, at de var 500 autonome, stenkastende voldspsykopater fra helvede. Det har de seneste dages begivenheder i allerhøjeste grad bekræftet.
Håndværker - colic-help - skate - rendoghop - creationIII
