Ifølge museumsloven skal museer og myndighederne samarbejde om bevaringsværdige interesser.
Selv om både kvinde- og arbejderbevægelsen har haft historiske øjeblikke i huset, har Københavns Kommune ikke skønnet det nødvendigt at høre Københavns Bymuseum.
»Vi er ikke blevet hørt eller har fået nogle henvendelser direkte. Jeg kan ikke sige, hvad vores reaktion ville være, for vi har ikke foretaget en konkret vurdering af bygningen. Men vi ville nok ikke direkte anbefale en fredning. Vi kan fortælle politikerne om bygningens historie, og så må det være op til politikerne«, siger direktør Jørgen Selmer til Politiken.dk
Historiske interesser på Jagtvej 69.
Bymuseets direktør understreger, at Bymuseet ikke bliver hørt om alting, og at Jagtvej 69 sagen er exceptionel, fordi der er gået så meget politik i den. Men hvis det nuværende Ungdomshus skal bevares, skulle det være for at bevare en del af kvinde- og arbejderbevægelsens historie.
»Det er jo det, der er de historiske interesser i bygningen. Det er ikke den arkitektoniske kvalitet. Det er den historie, der knytter sig til, og det er da også det, jeg går ud fra, at man politisk forholder sig til, når man skal vurdere de forskellige hensyn«, siger Jørgen Selmer fra Bymuseet.
Huset på Jagtvej er et af fire forsamlingshuse, som arbejdsbevægelsen byggede, da myndighederne i 1850’erne gjorde livet surt for restaurationsejere, som lagde lokaler til faglige aktiviteter. Det blev færdigbygget i 1897 og er det eneste, som i dag eksisterer i sin oprindelige form.
Håndværker - colic-help - skate - solpletter - area51
